Lyset klirrer : digte

Lyset klirrer igennem en lille åbning i et ellers kulsort omslag til JAS' nye digtsamling. Lyset klirrer også lavmælt flere steder i digtene, som dog i højere grad er præget af tvivl og splittelse end af lyse stemninger. De titelløse digte er inddelt i tre afsnit, hvoraf det sidste er det letteste at få hold på. Her følger man et kærlighedsforhold fra den første forelskelse til det etablerede forholds blanding af vished og usikkerhed. Hele tiden er svigtet og den kuldslåede følelsesafmatning til stede som en latent mulighed, og ind imellem stikker slangen hovedet frem: "Mere end én gang/ har du hugget./ Mere end én gang/ har dine gifttænder/ hvilet et sekund/ i mit kød." Billedsproget i JAS' digte er dog gennemgående mere uhåndgribeligt end her, mere suggestivt, og samlingens to første afsnit er mere åbne end det tredje. En eksistentiel uro og glimtvise anfægtelser af religiøs eller metafysisk karakter er til stede i digtene, som bl.a. beskæftiger sig med tilblivelser og forandringer - ikke mindst digterjeg'ets egne transformationer - men som også rummer vemod over livets foranderlighed og forgængelighed. Trods sit ringe omfang holder digtsamlingen til mange gennemlæsninger, og for hver ny læsning folder digtene sig mere ud.

Læs hele vurderingen