Lysets by

Ny serie i farver. Ted Benoit kendes herhjemme fra nogle korte episoder i magasinet Total Metal. - Ray Banana, en ung amerikaner, uden nærmere angivet profession, opdager ved et tilfælde etmaleri, der tilsyneladende forestiller ham selv. Billedet er malet af den berømte Zelantius, og da han henvender sig i galleriet for at opklare sagen, får han at vide, at alle Zelantius' billederer sendt til Paris. Banana har ingen erindring om at være blevet malet. Han tror, der er et "missing link" i hans fortid og tager selv til Paris for at trænge ned i denne mystiske affære. Flerepersoner med en fælles fortid dukker nu op på arenaen, og sagen kompliceres yderligere med mord, drabsforsøg, narkosmugling og intriger. Banana har selvfølgelig en dobbeltgænger, og hans forvirringvokser. Den spændende og intrigefyldte handling kræver en del koncentration af sin læser. Billedkompositionen er enkel, vekslende mellem total- og nærbilleder. Stregen er pertentlig med detaljeredebaggrunde. Den letkarikerede streg og de stilistiske elementer har dybe rødder hos Hergé. Farvelægningen er i behagelige, mørke nuancer. Et spædende og veltegnet album, der henvender sig tilbørnebibliotekets ældste lånere.

Læs hele vurderingen

Tegneserie i farver med for det meste fire striber på hver side. Handlingen, der starter i U.S.A., er svær at gengive kort. Hovedpersonen, Ray Banana, lokkes til Paris, hvor nu resten afhandlingen udspilles. Der er tale om smugleri af narkotika i kunstneren Reval Zelantius' billeder. Samtidig er Estlands (kunstnerens fødeland) hemmelige politi i gang med at opkøbe malerierne tilet nyt museum. I Paris dukker også "manden med de sorte briller" op. Han og Banana ligner hinanden, og det var bl.a. dette, der startede historien. Det er let at se, at forfatteren til denne serieer udgået af den fransk-belgiske tegneserieskole, hvis mest kendte tegner er Hergé. Helten i denne serie, Ray Banana, er tegnet som en rigtig "Johnny Cool" type, en lidt ældre, fordrukken udgave afspejderdrengen Tintin. Både heltens hårtot og teksterne i taleboblerne er meget lig Tintin. I øvrigt er der tale om såkaldte "flade" billeder. Der er ingen dybdeskarphed, og personerne er tegnetmed stereotypeansigtstræk. Der er anvendt de kendte virkemidler som f.eks. forskellige "indstillinger" og onomapoetika (lydmalende ord). Denne tegneserie er en stilistisk dårlig efterligning afTintin. Kun for større elever. Evt. til basisbiblioteket.

Læs hele vurderingen