Bøger / skønlitteratur / digte

Lyt


Beskrivelse


Digte. En stor samling af forfatterens rimfaste digte, der besynger jorden og naturen, menneskenes samvær og har spirituelle håb om et godt liv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. juli 2012

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 31. juli 2012

Lettilgængelige digte, der nok især henvender sig til spirituelt inspirerede læsere, men en række af Bülows naturdigte vil alle umiddelbart kunne glædes over og identificere sig med.

Om denne store samling digte skriver forfatteren på bogens bagside, at de er skrevet i perioden 2007 til 2011. Alle digtene er stilistisk formrette og med rim og rytme, og en række af digtene, fx det kvikke "Februar Hvid", vil egne sig til at synge, om nogen kunne give dem en god melodi. Bülows forundring og glæde over årstidernes skiften og naturens gang lykkes det ham fint at ramme i en række udmærkede vers, der demonstrerer god sproglig ballast og opfindsomhed. Hans mere spirituelt inspirerede digte kan dog på denne lektør godt virke noget mere altmodische med den rigeligt højstemte tone. Andre livsfilosofiske vers har dog et glimt i øjet og en varm tone, fx "Global opvarmning", eller skæve og sjove vers som i "Englevingevejr". De mange digte er således en stor pose blandede bolsjer, der viser Bülows gode sproglige fornemmelse. Bogen afsluttes med to dele, der er inspireret af stjernetegn og engle.

Ligger i forlængelse af forfatterens debut fra 2012, Sjælefrø, men naturdigtene i den nye Lyt kan minde om Rune Engelbreth Larsens Danmarks krans.

En stor samling af forfatterens rimfaste digte, der besynger jorden og naturen, menneskenes samvær og har spirituelle håb om et godt liv.