Dér ligger den så færdig, Rifbjergs lytterroman. Dér ligger den med ca. 60 sider temmelig komprimeret og flakkende romanhandling og ca. 150 sider med ideer, kommentarer, kritik og bifald i breve og telefonopringninger fra lyttere, der fik og tog imod chancen for at medvirke til at skabe en roman. De kom med forslag til handlingens udvikling, bogens idégrundlag og personkarakteristikken, Rifbjerg valgte ideer ud og kædede handlingstrådene sammen i sit prægnante sprog. Det blev naturligvis hans bog, kunne ikke blive andet, men eksperimentet var vellykket og må have været meget morsomt at lytte til. Også på tryk mærker man iveren, fantasien, glæden ved samarbejdet hos både forfatteren og hans idémænd og -damer. Selve historien forekommer på en gang spinkel og motivoverfyldt, hvis man bedømmer den uden hensyn til den usædvanlige tilblivelseshistorie, men det vil heller ikke være retfærdigt. Det var et litterært eksperiment med et anstrøg af selskabsleg, og det er blevet til en megetsjov og interessant bog, der naturligvis ikke hører hjemme blandt Rifbjergs hovedværker, men som i høj grad er værd at anskaffe både af aktualitetshensyn og på grund af den vellykkede kommunikation og de indblik, den giver i den litterære skabelsesproces.