Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Må jeg sidde i midten?


Beskrivelse


Drengen, zebraen, katten, hamsteren og løven er klar til at læse en bog, men flere forstyrrelser forhindrer dem i at komme i gang. Kær billedbog for børn på ca. 2-4 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. mar. 2023

af

af

Kirstine Louise Grøngaard

d. 24. mar. 2023

Drengen, zebraen, katten, hamsteren og løven er klar til at læse en bog, men flere forstyrrelser forhindrer dem i at komme i gang. Kær billedbog for børn på ca. 2-4 år.

Drengen sidder i midten af den lange sofa, klar til at læse højt. Hamsteren, zebraen, katten og løven er straks parate. Men så vil storken også være med og katten vil have en pude til ryggen. Så er de klar! Men nej vent, vi mangler jo fisken. Så er de endelig klar, men så banker det på døren. Det er næsehornet som ikke kan finde sine futter. Mon de nogensinde får begyndt på bogen? Tyske Susanne Strasser har lavet andre billedbøger, bl.a. Ræv kører bil.

En sød billedbog om afbrydelser. De fleste forældre kan nok relatere til, at du sidder klar med dit barn og en bog, men så skal barnet lige skal ordne en ting eller fem inden det falder til ro. Bogen er trykt på kraftigt og solidt pap, som kan holde til mange fedtede fingre, og illustrationerne er søde, enkle og med indbygget charme i dyrenes ansigtsudtryk.

I Godnat og sov - i den grønne skov vil dyrene også alle deltage i den samme aktivitet.



Informationer og udgaver