Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Måljægerne - syv venner og et mål


Beskrivelse


Måljægerne vil gerne på fodboldlejr, men Adam ved, at hans forældre ikke har råd. Det må der gøres noget ved.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. aug. 2013

af

af

Karsten Boll

d. 16. aug. 2013

4. bind om Måljægerne, som er henvendt til fodbold-elskende drenge/piger i alderen 7-9 år, som har knækket læsekoden, men stadig godt vil have en overskuelig historie med stor typografi. Forsiden vil appellere til målgruppen.

De syv venner i 3.a vil gerne på fodboldlejr, men Adam fra gruppen ved, at hans forældre ikke har råd. Sammen med deres træner planlægger de en opvisningskamp mod naboskolen. De får forældrene til at bage kage, som de sælger under kampen. Lidt spænding indtræder, da Adam ikke dukker op til kampen. Niko og Oskar finder ham. Han var blevet låst inde på toilettet. De når frem i tide, og kampen slutter retfærdigt 1-1. Al kagen er blevet solgt, så der er råd til, at Adam kan komme med på turen. Fin fortsættelse af de tre tidligere bind - om venskab og sammenhold. Dialogrig tekst, der er let at læse (lix=13,9). Irmgard Paules illustrationer understøtter fint teksten.

Der findes mange historier om fodbold, sammenhold og modstandere for målgruppen fx Jørn Jensens bøger om Kasper, som dækker samme målgruppe og har samme indholdsmæssige kvalitet som denne. De tre tidligere bind om Måljægerne er kommet (12/38), (12/44/) og (13/34).

Fin historie i serien om Måljægerne, som på linje med Kasper-bøgerne fanger fodbold-drenge/-pigers interesse. Anbefales til skolernes læringscentre og børnebiblioteket på linje med de øvrige i serien.