Måneår

Måneår er en roman med mange temaer indbygget. Jeg-fortælleren Miki er en midaldrende kvindelig akademiker, der hovedkuls forelsker sig i en ung iransk flygtning, Ferîd. Denne forelskelse udløser en kriselignende tilstand, hvor Miki må erkende sin alder, der yderligere sættes i relief af en ny ung kollega. Også mindre behagelige erindringer fra barndommen og forholdet til barndomsveninden trænger sig på. Da Ferîd flytter ind hos Miki, dukker nye problemer op: forskellen i baggrund, Ferîds mareridt om flugten og savnet af familie og hjemland, omverdenens reaktioner på deres forhold og den danske småracisme er pludselig elementer, de må forholde sig til. Sexuelt er forholdet ulige. Miki er den, der begærer mest og dermed kommer i en følelsesmæssigt underlegen rolle. Romanen er fortalt set fra Mikis synsvinkel - også hendes forsøg på at digte på virkeligheden. Når erkendelsen bliver for barsk, sættes livsløgnen til. Sprogligt kan man mærke, at Inge Pedersen tidligere har udgivet digtsamlinger (Leve med kulden, 1982, Sejlads på en ø, 1985, Simultan, 1988, samt novellesamlingen Berørt, 1992). Trods det lyriske islæt er romanen velfortalt, og tematisk både aktuel og alment genkendelig.

Læs hele vurderingen