Bøger / skønlitteratur / noveller

Månelandskaber : noveller


Beskrivelse


Noveller som balancerer mellem det realistiske og absurde, i et klaustrofobisk univers, hvor hovedpersonerne forsøger at finde deres plads i livet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. juni 2020

af

af

Henrik H Pedersen

d. 15. juni 2020

Ti fremragende noveller fra en debuterende dansk forfatter, som balancerer mellem det realistiske og absurde, hvor hovedpersonerne forsøger at finde deres plads i livet. For læsere af korte historier og danske noveller.

Hovedpersonerne har bl.a. det til fælles, at de føler sig anderledes og isolerede. I indledningsnovellen "Missionen", som handler om undertrykkelse, fortielse og hævn, står der bl.a. "Vi har lært ikke at udtrykke noget. Det er bedst sådan", hvilket er karakteristisk for novellerne. Her er hele vejen igennem en følelse af desillusion, iagttagelse af andre, at føle sig udenfor og hævn og med en underliggende følelse af uhygge. Sproget er knapt eller realistisk nøgternt og rammen er oftest provinsen. Forfatteren Jens Rosenbirk debuterer med denne novellesamling.

Fremragende novelledebut, som kun kan anbefales. Sproget er skarpt, realistisk og poetisk med rum for fortolkninger. Ofte virker det som om, at forfatteren skriver den samme historie i forskellige varianter. Alle forekommer ganske originale, men med en rød tråd og fælles træk.

I relation til nærværende novellesamling kan man anbefale klassiske Peter Seeberg eller den skarpe realist Mikael Josephsen, forfattere som jeg synes er beslægtede med Rosenbirk.