Månens urt : brudstykker

Indfølte og fine digte om natur og sorgbearbejdelse. Sabitha Söderholm skriver på sin elskedes for tidlige død, og hun deler brudstykker af sin sorg til trøst og af kærlighed. For læsere af poesi om det at miste.

Lille, intens digtsamling af svenske Sabitha Söderholm, der også har udgivet Chellam i år. Nogle tekster er lyriske prosastykker om de vækster i naturen, som digterjeget og den mistede elskede delte på deres ture der, fx "Sorgen er modne bær/der brister//Sorgen er ulvsrøn/skinnende rød kvælende//Sorgen er kermesbær/mørkviolet og en irritation på huden//Sorgen er sort natskygge/en kemisk forbindelse mellem alkohol og sukker/(..)". Der er samtidig en handlingsmæssig progression mellem digtene, der udgør en lille fortælling.

Det er en smuk og poetisk lille digtsamling, hvor den tabte livsledsager og sorgen forbindes tæt med naturen, som fortællerjeget delte med den elskede. Den fælles forbundethed de havde omkring naturen, gør nu også livet muligt i sorgen. Der antydes selvmord, og det ubærlige tab forløses smukt og sanseligt med naturens vækster som både reelle og symbolske, bærende elementer. De spores i naturen og udgør tilbagevendende påmindelser om den elskede.

Ina Ravnkilde skriver mere karskt om tab i Ikke en spurvVild iris, mens nobelprisvindende Louise Glück er eminent i Vild irisIna Ravnkilde skriver mere karskt om tab i Ikke en spurv, mens nobelprisvindende Louise Glück er eminent i .

Læs hele vurderingen