Bøger / skønlitteratur til børn

Månetårnet


Beskrivelse


Billedbog. Oscar er en dreng. Han elsker månen, og han vil gerne derop. Han besøger en kanonkonge, en astronaut og forsøger at bygge et højt tårn. Pludselig er månen tæt på.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. aug. 2014

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 28. aug. 2014

Billedbog for børn på 3-6 år om månen og om, at drømme om det næsten umulige; at komme op på månen. Bogen kan bruges til dialog om det og om tanker om månen og at møde andre der drømmer om det samme.

Oscar er en dreng, som elsker månen, og han vil gerne derop. Han undersøger forskellige metoder til at komme op til månen. Han besøger en kanonkonge, en astronaut og forsøger at bygge et højt tårn, og han møder en pige, som også er betaget af at komme op på månen. Sammen vil de forsøge at flyve op til månen med en luftballon. Drøm og leg mødes i de tos spæde venskab. Illustrationerne er farverige, og figurerne har et vist naivt og drømmende udtryk. Teksten er beskrivende og sammenlignende, og tilstræber at give historien et poetisk lag. Bogen er oprindelig udgivet på svensk. Forfatter/illustrator har fået udgivet flere billedbøger på dansk, bl.a. Skyggesiden, 2013. Forsiden repræsenterer fint bogens emne, men rammer ikke helt bogens stemning, til gengæld er bagsiden et fint bud på at antyde stemning og indhold.

Månen er genstand og motiv for mange historier, og denne er fx i familie med Lines store dag, og en dansk billedbogsklassiker senest udkommet i 2008: Drengen i månen.

Billedbogen fungerer rimeligt indenfor egne rammer. Bogens pointe og slutning kan dog godt virke lidt "let" i forhold til oplægget.