En på alle måder stor psykologisk kriminalroman! Dens fortæller er en amerikansk vicestatsadvokat, der pludselig selv sidder på anklagebænken sigtet for mord på en tiltrækkende og ambitiøskvindelig kollega. Det ryster ham naturligvis, og i den nye og farefyldte position som anklaget oplever han det politisk styrede amerikanske retsmaskineri fra en ny vinkel. Bogen giver glimrendebeskrivelser af det komplicerede spil mellem anklagere, forsvarere og dommer; det er den mest spændende og oplysende rettergangsskildring, jeg har læst. Samtidig med at det er en kriminalroman medstore overraskelser, er det også en roman med store litterære kvaliteter. Skildringen af hovedpersonens ægteskab er ypperlig, de forskellige juristers taktik og menneskelige egenskaber er nuanceretbelyst. Ruth Rendels Angst fik en pris som sidste sæsons bedste krimi, men denne er efter min mening langt bedre, både som krimi og som velun-derbygget menneskeskildring. Målgruppen er alle demennesker, der holder afen spændende, velskrevet, oplysende og fængslende roman, der ikke engang mangler lidt humor. Kun det at forfatteren er ukendt på dansk og evt. bogens tykkelse kan måskeforhindre den i at blive en af årets mest efterspurgte kvalitetsbøger.