Bøger / skønlitteratur / dramatik

Måvens og Peder får samtalekøkken : skuespil


Beskrivelse


Skuespil. Måven, som har taget 60 kilo på, tager på værtshus med Peder og træffer en indretningsguru, som forvandler hans slikbutik til et samtalekøkken, og så skulle alt jo være i den smukkeste orden. Men Måven og Peder kan slet ikke finde sig til rette i de nye, fine omgivelser.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. feb. 2006

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 10. feb. 2006

Line Knutzon (f. 1965) har etableret sig som en af mest populære dramatikere, ikke mindst når det gælder samfundssatire, samfundskritik og teater med politisk bid. De to finurlige hovedpersoner i denne enakter var først med som bipersoner i et andet skuespil af Knutzon Harriets himmelfærd, men er siden vokset til hovedpersoner i flere radiospil, og i skuespillet Måvens & Peder møder Måvens og Peder, der er udgivet i bogform, i øvrigt på samme forlag som det nye skuespil. En af tidens store trends, samtalekøkkenet, er omdrejningspunkt for endnu en rundtur i Måvens og Peders univers. På en lokal bodega møder venne-duoen en guru af en kvindelig indretningsarkitekt, der netop i Måvens' slikbutik ser nogle muligheder for at etablere et samtalekøkken, der jo nok skal få Måvens' noget underdrejede liv, mærket som han er fx af en mislykket slankekur, der gav ekstra 60 kg om bodegamusklen, med i overhalingsbanen. Styret af de, der nok ved, hvad klokken er slået, og hvilken vej den politiske vejrhane drejer. Men et er et samtalekøkken at få, noget helt andet er at føle sig hjemme. Og det gør Måvens ikke i sit nye køkken. Vil han nogensinde kunne føle sig hjemme igen som herre i sin egen lille slikbutik? Sjovt lille skuespil med poltisk bid og vid.


Weekendavisen

d. 14. juli 2006

af

af

Lars Bukdahl

d. 14. juli 2006



Informationer og udgaver