Do it clean : an anthology 1979-1987
Echo & the Bunnymen
Emneord
Anmeldelser (5)
Pitchfork
d. 14. jan. 2017
af
af
Saby Reyes-Kulkarni
d. 14. jan. 2017
"Machine Messiah (...) is the rare Sepultura album where the vibe of the music doesn't consistently match its central themes. Let's hope they aren't out of creative juice just yet; metal is better when this veteran, trailblazing band is operating at or near the peak of its powers".
Heavymetal.dk
d. 6. jan. 2017
af
af
Nikolaj Bransholm
d. 6. jan. 2017
"Det er et solidt album, det skal der ikke herske nogen tvivl om, men hovedsageligt fejler albummet i at vise det potentiale, det virkelig har. Det er middelmådigt, men med enkelte virkelig fremragende numre. De har virkelig ramt hovedet på sømmet visse steder, men får desværre ikke slået ordentligt igennem. Sepultura kan med Machine Messiah ikke tilslutte sig bands som Testament og Sodom i decideret albumhøjdepunkter i karrieren".
Devilution
d. 15. jan. 2017
af
af
Kent Kirkegaard Jensen
d. 15. jan. 2017
"Med 'Machine Messiah' er Sepultura i den grad tilbage. De har gjort det umulige og lavet en plade, der kan tåle at blive vejet op mod deres egne klassikere ... Sepultura rammer Amager Bio den 6. februar sammen med Kreator, Soilwork og Aborted. Hvis der er bare lidt retfærdighed til, så kommer de tilbage i løbet af sommeren og gæster enten Roskilde Festival, Copenhell eller andre festivaler i eller i nærheden af Danmark".
Information
d. 3. mar. 2017
af
af
Klaus Lynggaard
d. 3. mar. 2017
"Man kan som lytter ikke forblive upåvirket af den stemning af tab og smerte, der hviler over albummets 11 velturnerede sange, som uden skygge af pop stille og roligt lister sig ind på lytteren. Det er på ingen måde nyskabende, til gengæld intelligent og veludført rockmusik i den stille ende. I forhold til debuten "Mellem rum", der kom for fem år siden, er der sket en lykkelig udvikling mod noget mere personligt og inspirerende ... Inspirationen fra svenske Kent er ikke til at komme udenom, men materialet besidder karakter nok til, at pastichestadiet er et overstået kapitel. Albumformen passer Rum 37 perfekt, sangene besidder en personlig og konsekvent lavmælt tone, det er både eftertænksomt og melankolsk uden at blive knugende eller nedslående. "Guldstol mod yderste kaj" ejer dybde og substans".
Information
d. 17. feb. 2017
af
af
Rasmus Steffensen
d. 17. feb. 2017
"Havde det ikke været for interne problemer, der gjorde at forsanger og mastermind Max Cavalera forlod bandet, kunne Sepultura formodentlig i dag tilhøre metallens elite. I stedet har bandet de seneste mange år været betragtet som lidt af et andenrangsband ... Machine Messiah [veksler] mellem det fremragende og det sært dilettantiske, så det kan være svært at tro, at det drejer sig om det samme band. Når Sepultura rammer rent, formår de dog i dén grad at overbevise - både i de mere eksperimenterende numre og i de hårde frontalangreb som »Chosen Skin«, hvor vokalist Derrick Greens vrede growl ikke lader noget tilbage at ønske ... Til trods for det rodede udtryk er Machine Messiah et kærkomment bud på, hvordan thrash også kan lyde i det 21. århundrede".