Bøger / faglitteratur til børn / kogebøger


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. juni 2003

af

af

Lone Krøgh

d. 24. juni 2003

At mad tilberedt over bål kan være meget mere og andet end snobrød og fisk i stanniol, viser en bog som denne. Det kan være de ypperste måltider bestående af f.eks. rejesuppe, kalveruller med sprødstegte grønsager og kurvebrød, og desserten kan være blåbærpandekager. Forfatterne til bogen er garvede lærere med særlig interesse for natur og gastronomi. De understreger, at bålmåltidet er slow food og iscenesat nærvær i naturen: Forberedelserne og tilberedningen af maden er en stor del af hele oplevelsen, og i godt selskab kan man nå at samle god appetit inden selve måltidet. Der er noget om forskellige typer af bål, udstyr (udtjente potter og pander, ikke noget med specialudstyr her) og hygiejne, og opskriftsdelen er opdelt på supper, brød, fisk, kød og grønsager. Der er tale om raffineret bålmad, men de tilgængelige opskrifter og praktiske anvisninger får det til at virke som et overskueligt og realistisk projekt at samle familie og venner til et pragtmåltid i det fri. En fin gennemillustreret bog noget over spejderniveau. Af nyere titler om bålmad findes Bålkogebogen (2003/24) og Mad i det fri - for hele familien (2002) samt diverse lejrkogebøger.


Børn & unge

Årg. 34, nr. 33 (2003)

af

af

S. F. M.

Årg. 34, nr. 33 (2003)