Bøger / faglitteratur / opskrifter

Mad over bål : en inspirationsbog til mad i det fri


Beskrivelse


20 opskrifter hvor der kun skal anvendes en enkelt gryde, pande eller rist pr. opskrift. Desuden råd omkring det at lave et godt bål samt hvilket udstyr der egner sig godt til bålmad.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. juni 2019

af

af

Martin Jørgensen

d. 27. juni 2019

Kogebog til dem, der gerne vil lave mad over bålet i haven. Ikke kun for spejdere og friluftsfolk, men for alle madglade med hang til udeliv.

En bålkogebog for den helt almindelige villahaveejer med bål. I bogen findes 20 opskrifter efter et onepot-princip, dvs. at der ikke skal anvendes mere end en enkelt gryde, pande eller rist pr. opskrift. Hver opskrift består af en ingrediensliste og en instruks, som ledsages af et helsides foto, i bedste Instagram-stil. Opskrifterne er delt ind efter pande, gryde og rist, og dækker over retter der alle er forholdsvist nemme at gå til. Yderligere præsenterer bogen og råd omkring det at lave et godt bål, samt hvilket udstyr, der egner sig godt til bålmad.

Missionen er at sætte tempoet ned og inspirere til at lave hyggelig mad i bålets skær. Det lykkes absolut. En fin og praktisk lille bog, der giver gode tips til at svinge sig lidt længere op end snobrød og skumfiduser ved havebålet. Bogen er ikke så omfangsrig, men giver en god introduktion til en anelse mere avanceret bålmad. Stilen er i opskrifterne er uformel, og krydres med meninger og ekstra tips, hvilket fungerer, men enkelte steder resulterer i længere opskrifter. Fotostilen er lækker og bogen er alt i alt indbydende, omend lidt kort. Der findes ikke mange dedikerede bålmadsbøger, og denne er absolut i den bedre ende.

Bål - mad og samvær har en mere anekdote- og spejderagtig tilgang til bålmaden.