Madame Salvatins hemmelighed : skæbnefortællinger

Bogens 24 småanekdoter på 3-10 sider henvender sig både til erfarne læsere samt til unge og voksne læsere, der ikke kan overskue længere romaner, men stadig har et ønske om at læse. Det er hyggelige historier, der kalder på et smil. Egner sig både til alene- og højtlæsning.

Det gennemgående tema for historierne er et menneske eller dyr, der møder sin skæbne. Mange af historiernes omdrejningspunkt er hovedpersonens ofte pudsigt beskrevne dødsfald eller ufrivillige mord på en anden. Det er groteske fortællinger om menneskers dybeste hemmeligheder. Sproget er gennemgående letlæseligt, men stadig finurligt - og man må af og til trække på smilebåndet når personerne møder sit endeligt på den ene eller anden måde. Nogle af fortællingerne bærer endvidere træk fra fabelgenren, overnaturlige eller fantastiske elementer.

For læsere hvis primære appel er længden, ville man kunne anbefale Martin Glaz Serups Marken, den sproglige knaphed og finurlighed kunne kalde på Louis Jensens Hundrede historier og efterfølgerne til denne. Æsops Fabler kunne også være et bud. Anekdoteformen, de fantastiske elementer og skæbnetematikken henviser naturligvis også til Karen Blixen, men sværhedsgraden af dennes litteratur er nok en for stor mundfuld for de fleste.

Brødrene Ellemose har forfattet en samling pudsige, groteske, lettilgængelige småanekdoter om liv, død, hemmeligheder og skæbne. For læsere, der nyder ultrakorte fortællinger, som kalder på en trækken på smilebåndet.

Læs hele vurderingen