Musik / pop

Madame X


Anmeldelser (5)


Gaffa [online]

d. 14. juni 2019

af

af

Nanna Frank

d. 14. juni 2019

"Det er tydeligt at høre, at inspirationen til Madonnas fjortende album, Madame X, er hentet fra hele verden. Den giver lytteren alt fra eurodance til latinamerikanske rytmer. Netop disse har den ikoniske sangerinde hevet med ind på baggrund af de sidste par år, hvor hun har boet i Portugal. Flere af sangene er endda to- eller tresprogede, når Madonna folder sit spanske og portugisiske ud ... På mange måder rammer Madonna ind i poppens tidsånd. Det har hun altid gjort i en eller anden grad. Og præcis, som sangerinden altid er uforudsigelig og overraskende - lander hun altid på fødderne. Også på Madame X".


Soundvenue

d. 19. juni 2019

af

af

Kjartan F. Stolberg

d. 19. juni 2019

"'Madame X' arbejder med nogle lidt interessante lyde hist og her, men albummets målsætninger er aldrig synderligt spændende, og som resultat er sangene flade, retningsløse og stilforvirrede ... Madonnas sangskrivning er ofte tynd og fattig på mindeværdige melodibidder. Når man først er præsenteret for et nummers uortodokse lyd, har det sjældent mere at byde på end dét, og en stor del af tracklisten ender med at føles langtrukken og ustruktureret ... Kort sagt: 'Madame X' er en samling sløve, flade sange, der veksler mellem et væld af forskellige stilarter, uden at Madonnas sangskrivning får noget ud af dem".


Politiken

d. 14. juni 2019

af

af

Simon Lund

d. 14. juni 2019

"Madonna har altid været mere end kun musikken. For hende har det i lige så høj grad handlet om gøre popkulturen til en kampplads. Til et rum, hvor konventionerne rives ned, og reglerne skrives om ... Den strategi forfølger hun på sit fjortende album, 'Madame X'. Helt ud over kanten og ned i dybet af vilde eksperimenter og politiske udmeldinger ... naturligvis har Madonna i 2019 allieret sig med de latinrytmer, der har huseret på alverdens hitlister, siden 'Despacito' ændrede popmusikkens globale magtbalance. Men hun har ikke begrænset sig til det. Hun blander klassisk musik, løsreven hiphop, newyorkerhouse og world disco ind i portrættet af sig selv som Madame X ... Madonna er både forvirrende og i glimt ret fantastisk på 'Madame X'. Men (...) hun [lyder] mere, som om hun stadig søger - og ikke helt har fundet sine fødder i 2019 ... Madonna har med 'Madame X' åbnet et nyt, mulighedernes land, men hun træder ikke sikkert og helt ind i det".


Jyllands-posten

d. 17. juni 2019

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 17. juni 2019

"Dragende eksperimenter afløses af blege ballader på virkelig uhomogent Madonnaudspil. Det tegner sig for et af de mest grelle tilfælde af autotunemisbrug i pophistorien ... Hun har i hvert fald ikke mistet sine musikalske ambitioner, som får fuld skrue på cirka halvdelen af det nye album. Værket er utroligt uhomogent. Musikken stritter i alle mulige retninger og er bedst, når den er allermest langt ude ... særpræget svinder, og kalkulen trumfer, når der flirtes med dansabel og populær reggaeton. Derudover er der æstetisk pop, som peger tilbage til det flotte album 'Ray of Light' (1998) - og heftigt lydspor til verdensmusikalsk stammedans. Dog med ulidelig brug af autotune, naturligvis".


Information

d. 18. juni 2019

af

af

Ralf Christensen

d. 18. juni 2019

"Madonna har fundet sin position som grand old dame. Hun jager ikke så meget hurtige hits, som hun søger kunstnerisk konsistens på sit spritnye album 'Madame X'. At levere et personligt udtryk til lytterne i stedet for at sætte et overfladisk aftryk i rekordbøgerne. Og så er hendes plade multietnisk som aldrig før ... Når Madame X er bedst er den virkelig fremragende, men det er også for langt et album. De bedste sange er stærke, melodisk potente, produceret med masser af friske ideer ... Madame X er Madonnas 14. studiealbum, og det er det roligste fra hende ever - selvom man stadig kan danse til det".