Bøger / skønlitteratur / roman

Mademoiselle Coco og duften af kærlighed


Beskrivelse


Historien om børnehjemsbarnet Gabrielle, der blev verdenskendt som Coco Chanel, og tilblivelsen af hendes verdensberømte parfume Chanel No. 5. For voksne læsere af romantiske romaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juni 2023

af

af

Inger Nygaard Kaad

d. 30. juni 2023

Historien om børnehjemsbarnet Gabrielle, der blev verdenskendt som Coco Chanel, og tilblivelsen af hendes verdensberømte parfume Chanel No. 5. For voksne læsere af romantiske romaner.

Coco Chanel var en usædvanlig kvinde. Født af fattige forældre med navnet Gabrielle og indleveret på børnehjem, da hendes mor døde. Denne bog fortæller i romanform historien om hendes begivenhedsrige liv fra fattigdom til vild luksus og som opfinder af brandet Chanel. Efter et dødsfald sætter hun alt ind på at finde en unik parfume - den der senere bliver kendt som Chanel No. 5. Bogen følger hendes arbejde med parfumen og ikke mindst hendes kærlighedsliv, hvor hun havde affærer med blandt andre storfyrste Dmitrij Pavlovitj Romanov, der satte hende i forbindelse med zarens parfumør, og komponisten Igor Stravinskij, som hun i kraft af sin store rigdom var mæcen for. Bogen slutter med en gennemgang af, hvad der skete med de historiske personer, bogen omhandler. Indgår i serien "Stærke kvinders skæbne".

Bogens begyndelse med Gabrielle som børnehjemsbarn og den vilde arbejdsindsats, hun lægger for dagen for at løfte sig op ad i samfundet, er hamrende interessant. Mange læsere vil få viden om Chanel, som de ikke havde anelse om før. Som romanen skrider frem, bliver det i højere grad en romantisk bog med fokus på det nære og de mange elskere, og her vil de rent historisk interesserede læsere muligvis falde fra.

Bogen minder meget om Et liv for fred.