Film / nonfiktion til børn

Mægtige maskiner


Beskrivelse


Her er 13 små film om store og mægtige maskiner, som kan grave, hamre, bore og flytte. Hør om hvor store, lange og tunge de er og hvordan de virker. Med quiz.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. juli 2010

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 6. juli 2010

De 13 film a ca 6 minutter pr. stk. egner sig til visning for videbegærlige børn (drenge) fra 5 år. Der er stof til efterfølgende dialog. Hver film har sin egen pædagogiske opbygning med supplerende lyde og kontrolspørgsmål, der gør filmene anvendelige til sprog og begrebstræning indenfor området.

Filmene er dansk producerede til DR tv som en lille serie, og tydeligvis optaget i Danmark. Der er en maskine pr. episode. I filmen "Tårnkran" hører vi bl.a. om dele af kranen der kaldes "Hønen" og "Katten", hvor dyrenes lyde og tegnefilms elementer er lagt til. Der bruges også dyr til sammenligninger om størrelser, vægt og længder. I filmen "Lastbil" hvor der køres med vindmølleben hører vi at lastvognstoget er ligeså lang som to blåhvaler, der så viser sig over lastvognstoget. Der bruges rap-agtig sang. Teksten er enkel og velfungerende som signatur. Der en en god fortællerstemme i passende roligt, men engageret toneleje og tempo. Omslag dækker for indhold.

Vi har to andre film i samme boldgade; Gummiged & gravko - og andre store maskiner, 2008 og Mine traktorer - og landbrugsmaskiner, 2003. Niveauet er dog forskelligt, de to nævnte er nærmest som pegebøger med underlægningsmusik fotograferet i rolig kameraføring for børn fra 2 år. I denne nye film er der en klar struktur, fortællerstemme, lydeffekter og et pædagogisk formål, og filmen er for de lidt ældre børn (drenge).

En dejlig og vellykket samling film for børn (og deres voksne) med teknik og store maskiner i blodet.