En røverhistorie om to drenge på flugt, et venskab på trods og en undersøgelse af sammenhæng mellem konsekvens og virkning. En moderne fortælling i et old school miljø for læsere af kontemporær og eksperimenterende litteratur.
Jacob skal egentlig sove hos sin storebror Christian, da forældrene skal på tur til Frankrig. Men Christian bor usselt og sammen med en masse sære typer, så Jacob forsøger i stedet at søge tilflugt på campingpladsen hos sin ven Palle Bo. Men Palle Bo er ikke på campingpladsen - i stedet møder Jacob den lidt sære dreng, som ingen kan huske hvad hedder, men som alle kalder Smumsi. Smumsi er alene på pladsen og siger, han har slået sin mor ihjel. Det bliver starten på en flugthistorie med mange skæve eksistenser og møder, der præger de to drenge.
En moderne røverhistorie om to drenge, deres venskab og de mange skæve eksistenser, de møder på deres færd. Miljøet er 70'er-agtigt og tidsmarkører som tyvekronesedler og Jolly Cola sætter os i hvert fald et stykke tilbage i tiden. Persongalleriet er farvestrålende, men også dystert. Sproget er kompakt og skrællet helt ind til kernen med korte sætninger, der giver en flydende læseoplevelse. Forfatteren har tidligere udgivet debatbogen Man gjorde et fag fortræd og debuterer her som romanforfatter.
Kan i stil og stemning minde om Bæst og Ane Riels øvrige forfatterskab.