Mellemsøster lever i en verden, hvor alle familier har mistet mindst et familiemedlem, hvor det er os mod dem, og hvor for meget opmærksomhed ikke er godt. For læsere af samfundsromaner.
Den navnløse jeg-fortæller, Mellemsøster, prøver at leve i et samfund hvor bomber er hverdag, og hvor alle familier ved, hvad det vil sige at have mistet. Hun er måske kærester med måske-kæreste, samtidig med at hun ufrivilligt tiltrækker sig opmærksomhed fra kvarteret på grund af statsfornægteren Milkmans interesse i hende. Bogen vandt den internationale Man Booker litteraturpris i 2018.
Romanen er i den grad en bog, der kræver en koncentreret læser med god tid. Sproget og opbygningen af bogen er svær. Kapitlerne er lange og der er ikke særligt mange naturlige afsnit i bogen. Når det så er sagt er det også en bog, der belønner læseren. Giver man sig hen, bliver man også revet med af den klaustrofobiske stemning.
Klaustrofobien er genkendelig fra andre samfundsdystopiske romaner som Margaret Atwoods Tjenerindens fortællingMenneskebørn eller P.D. James' MenneskebørnKlaustrofobien er genkendelig fra andre samfundsdystopiske romaner som Margaret Atwoods Tjenerindens fortælling eller P.D. James' .