En samling af essays med feminisme som gennemgående tema, som henvender sig til såvel dem, der følger med i den nyfeministiske bølge som alle, der er optaget af kvinders livsvilkår.
Forfatteren er en amerikansk skribent, der har skrevet essays om samfundsforhold bredt, men i de senere år primært om kvinders situation i det moderne samfund. Hun brød igennem med begrebet mansplaining, en sammentrækning af man og explaining. Det fænomen, som mange kvinder kender, hvor mænd holder belærende foredrag for kvinder i en lettere nedladende tone. Et ord, der er blevet kåret til årets ord af New York Times. Hun er blevet et nyfeministisk ikon, og hendes andre essays drejer sig om kvinders tavshed og den usynlige undertrykkelse i mange former. Det er to selvstændige bøger, der her udgives samlet på dansk. Hver bog starter omvendt (tête bêche), og den har således to forskellige forsider og forskellige titelblade.
Forfatteren skriver sig ind i den nyfeministiske bølge, metoo-bevægelse og debatten om sex og samtykke. Hendes essays er veloplagte og velskrevne og trækker bl.a. på forfatterens personlige erfaringer, men også på de aktuelle tendenser i den feministiske debat, fortrinsvis i den mere velstillede og veluddannede del af den vestlige verden. Hun er et stort navn i USA, og dette er den første af hendes udgivelser, der er oversat til dansk.
Giver associationer til FisseflokkenDe røde sko og De røde skoGiver associationer til Fisseflokken og .