Bøger / faglitteratur til børn

Magi og trolddom


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. okt. 2011

af

af

Karsten Boll

d. 12. okt. 2011

Børn fra 3. klasse får i denne titel et fint materiale til den første indføring i emnet enten i forbindelse med faglig læsning eller direkte emnearbejde i forbindelse med tro og historie.

Med udgangspunkt i religiøse ritualer, gamle myter og historisk indsigt fortælles om, hvordan ord og begreber eksempelvis er opstået. Der fortælles om sort og hvid magi, hvorefter der gives internationale eksempler med medicinmænd, shamaner og voodoo-dukker samt relateres til orakler i såvel græsk som romersk mytologi. Klude-egen fra Præstø omtales. Samspillet mellem magi og religion omtales, hvor den kristne kirke forbyder magien uden at den forsvinder. Hekse, kloge mænd og koner, magiske fortællere som Harry Potter og trylleri omtales. Forrest indholdsfortegnelse og bagest stikordsregister og henvisning til andre materialer. Sproget er levende og let at læse, og brødteksten er krydret med velvalgte fotos og tegninger til at understøtte indholdet.

Hekse og trolddom i serien De store fagbøger (06/51) og Hekse og troldmænd (99/09) samt Mysteriet om magi og trolddom (96/06) er alle for større børn.

Vel tilrettelagt emne til 3.-5. klasse (9-11 år) til emnearbejde eller selvstændig læsning. Anbefales til både børne- og skolebiblioteker.