Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Magik

Del 1 af Septimus Heap

Beskrivelse


Fantasy. En troldmandsfamilie mister en søn ved fødslen. Ved et mystisk tilfælde får de samtidig overdraget en nyfødt pige, som senere viser sig at være dronningens datter. Men er sønnen, Septimus Heap, den syvende søn af den syvende søn, der skulle have mægtige evner for magik, død, eller er han bare holdt skjult?

Emneord



Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. mar. 2006

af

af

Bo Knudsen

d. 22. mar. 2006

Vi er i den absolut bedste ende af skalaen med denne fantasy for de ca. 9-14-årige. Dette første bind af en trilogi rammer de børn, der er lidt yngre end fx Harry Potter- og Artemis Fowl-læserne. Men både genre- og kvalitetsmæssigt er det i det lag, vi bevæger os. En troldmandsfamilie mister en søn ved fødslen. Ved et mystisk tilfælde får de samtidig overdraget en nyfødt pige, som viser sig at være dronningens datter. Men sønnen, Septimus Heap, den syvende søn af den syvende søn, der skulle have mægtige evner for ”magik”, er ikke død. Læseren får snart fornemmelsen af, at det må være den nu tiårige soldat ”Dreng 412”, og det fastslås da også til slut, hvor han genforenes med sin familie og kommer i troldmandslære. En overbevisende verden bygges op med mærkelige væsner, genfærd og trolddom. Hele vejen er der interessante personer og en stille underliggende humor. Og den lille, meget tykke, bog er en nydelse i sig selv, med en dragende forside og flotte små tegninger før hvert kapitel. Oplæsning fra ca. 8-9 år, og selvlæsning fra ca. 11 år. Der er mange sider, men pga. megen dialog og brede margener, er der en overskuelig mængde tekst på hver side. Vedlagt en lille cd-rom på engelsk med bl.a. spil. Forfatteren er indtil nu mest kendt for nogle billedbøger.


Weekendavisen

d. 21. apr. 2006

af

af

Damian Arguimbau

d. 21. apr. 2006


Helse

Årg. 52, nr. 9 (2006)

af

af

Lene Kristine Christensen

Årg. 52, nr. 9 (2006)