Bøger / skønlitteratur / roman

Magt og begær


Beskrivelse


Emma, uddannet på Harvard, arver uventet sin onkels firma, der producerer luksus lædervarer. Hun skal klare både intriger, familie samt rette op på det hensygnende firma. Efter megen dramatik, men også spændende oplevelser får hun succes og finder kærligheden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juli 2009

af

af

Beth Høst

d. 8. juli 2009

Denne er til dem, der ønsker sig den absolut ultimative underholdningsroman.

Forfatteren kendes fra Golddiggers, 2008 og Fire søstre, 2007. Denne har Emma Bailey som centrum. Hun er ellers bosat i New York og arbejder i forretningsverdenen, da hun uventet arver sin onkels hensygnende firma, der laver luksuslædervarer. Hos resten af familien, ikke mindst kusinen Cassandra, der er redaktør for et glittet overklassemodeblad, vækker det had og misundelse. Så starter et skoleridt udi den slags jetsetintriger, som Perry er så god til at skrive historier om. Her er skihytten (incl. stuepiger) i Schweiz, her er herresædet med de mange tønder land (incl. butler og rideheste), og her er international brutal kamp om magt i modeverdenen. Og her er et overflødighedshorn af glitrende smukke mennesker i mærkevarer. Men Perry kan jo skrive, både dialoger og plot flyder aldeles ubesværet. Der er bare flere underlige vendinger, ex.: en "synkende fornemmelse", jeg kan godt forestille mig det som bekymring, men man stopper lige op i læsningen. Emma klarer jo skærene, og overambitiøse Cassandra opdager trods alt sammen med flere andre, at der er andre værdier i verden end penge og magt, mens de onde, der kun hylder de ting, taber spillet.

Dette er jo nærmest "Djævelen går i Prada møder Emma".

Der er alle ingredienser i rigeligt mål til en super-trivi. Kun til feriebrug.