Bøger / skønlitteratur / roman

Magt


Beskrivelse


Journalisten Daniel Disling er blevet medlem af folketinget for De Moderate, hvorfra pinlige sager lækkes til pressen, og hvis spindoktor er død i en drukneulykke. Politiet efterforsker hans død som et muligt mord, og mistænker Disling. Samtidig er den fjerde statsmagt pressen på jagt efter afsløringer fra det politiske magtunivers.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juli 2012

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 23. juli 2012

Læsere af de første to bøger i trilogien Solo skal klart have slutningen med, men bogen kan også læses selvstændigt. Seere til tv-serien Borgen samt læsere af krimier fra politikkens og/eller mediernes verdener er andre målgrupper.

Mistrati er journalist med flere priser bag sig fra aviser og dokumentarfilm og er nu nyhedschef på Ekstra bladet. Han har også skrevet flere fagbøger og kender bogens univers godt. Den skrupelløse journalist David Disling er igen i centrum. Han er blevet folketingsmedlem for De Moderate, et parti i krise, da deres spindoktor er død i en mystisk drukneulykke, og der lækkes til pressen fra interne møder. Andre hovedpersoner er journalisten Mads Krogsgaard på nådesløs jagt efter et scoop og især politiefterforskeren Mikkel Kløver, der mistænker Daniel for at stå bag flere dødsfald. Der er godt gang i den i flere af magtens sammenhængende universer, og tilsat sex i flere doser er der underholdning i opskruet tempo helt frem til slutningen, hvor - uden at afsløre noget - mediemagt og politisk magt kolliderer med politiets.

Det er 3. del af trilogien, de første: Solo, 2008 og Spin, 2011, hvor endnu et selvstændigt tema slås an. Derfor kan bøgerne læses selvstændigt (jeg har ikke læst de første). Der er meget Borgen over bogen - uden tv-seriens vægtning af det politiske indhold, men med vægt på magtkampe, spin samt beskidte sager og tilsat krimielementet.

Barsk og forhåbentligt ikke 100 % realistisk historie fra magtens centrum. Godt drejet og effektiv underholdning trods klicheerne og genvejene i plottet.


Kristeligt dagblad

d. 5. sep. 2012

af

af

Maria Sjøqvist

d. 5. sep. 2012