Bøger / skønlitteratur / roman

Magtens pris


Beskrivelse


Den dominerende rigmand Ian har gjort det forbi med Catharina, og hun forsøger at holde ham på afstand. Men tiltrækningen er for stor, og de genoptager forbindelsen. Men kan deres forhold holde til Ians mange hemmeligheder?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. feb. 2016

af

af

Maria Sjøblom

d. 2. feb. 2016

Romantisk og erotisk roman om altopslugende kærlighed, lyst og dominans. "Fifty shades of Grey" på dansk for de mange kvinder i alle aldre, som er fans af den populære genre.

Den 35-årige forretningsmand, Ian, ser sindssygt godt ud, er stinkende rig og til dominans uden følelser. Han har afbrudt forbindelsen til den smukke 24-årige Catharina, da hun ønsker et rigtigt forhold med følelser udover fantastisk sex. Catharina er i dyb sorg og forsøger at holde Ian på afstand selvom han ejer den restaurant, hun bestyrer. Tiltrækningen er dog for stor og Ian tilbyder hende et forhold uden kontrakt. Ian vil hverken involvere Catharina i de voldsomme, anonyme trusler, han modtager eller i hans inderste følelser. Men kan hun leve med hans overbeskyttelse, lukkethed og ejerfornemmelser? 2. del af "Dominic"-serien af den danske forfatter, som debuterede med 1. del Spillet om sirenen i 2014.

Hurtigt læst roman, som er skåret over nøjagtigt samme læst som "Fifty shades of Grey". Selvom det ind i mellem kan virke en smule forstyrrende at så megen rigdom og dramatik findes i København og Silkeborg, så virker det! God underholdning og SM i den lettere udgave til den altid sultne fanskare, som simpelthen ikke kan få nok.

Plottet er set før og kopieret mange gange, fx i Sylvia Day's mange udgivelser. Her er den danske vinkel kommet med, hvilket giver en ekstra dimension til bogen.