Bøger / skønlitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Magtens spor


Beskrivelse


En uhyggelig skygge rejser i tiden og stjæler kronerne fra danmarkshistoriens konger og dronninger. Nu er det din opgave som læser at rejse tilbage i tiden, gennem danmarkshistorien, for at skaffe kronerne tilbage og genskabe den rigtige danmarkshistorie inden det er for sent.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2013

af

af

Merete Trap

d. 1. okt. 2013

En interaktiv, historisk roman som henvender sig til elever på skolernes mellemtrin. Kan bruges i historieundervisningen, som del af et forløb om danmarkshistorien.

I denne roman er det læseren der er hovedpersonen. Du er på ferie i Jelling, og på Jelling kirkegård møder du en ravn, siddende ovenpå Jellingestenen. Ravnen beder om din hjælp, for en uhyggelig skygge rejser i tiden, og stjæler kronerne fra de danske konger og dronninger. Nu er det læserens opgave at rejse tilbage i tiden, så de rigtige magthavere kan beholde deres kroner, og på den måde genskabe den rigtige danmarkshistorie. Undervejs lærer man bl.a. om de danske konger, borge og slotte. Bogen er skrevet som en "du er helten" historie, og i slutningen af hvert kapitel skal du træffe valg, som bringer dig videre i historien. Dette er en anderledes og legende måde at formidle danmarkshistorien på, og bogen egner sig til historieundervisning på skolernes mellemtrin. Bogen er udgivet som en del af "Projekt Leg og Læring". Omslaget er smukt, med bogens titel i guldskrift, og dette vil tiltale målgruppen. Alex Uth har tidligere udgivet Marskens hemmelighed, 2007 samt Marskens konge, 2010.

Jeg kan ikke finde andre romaner for målgruppen, der formidler danmarkshistorien på denne interaktive måde, tættest kommer På tur med danmarkshistorien, 2013 af Nils Hartmann.

En interaktiv roman for elever på skolernes mellemtrin, som formidler danmarkshistorien på en både legende og lærerig måde.


Børn & bøger

Årg. 66, nr. 8 (2013)

af

af

Anette Grønholt Andersen

Årg. 66, nr. 8 (2013)