Bøger / skønlitteratur / roman

Mali


Beskrivelse


Fremtidsroman fra en tid, hvor store dele af kloden er blevet ubeboelig, og antallet af klimaflygtninge udgør over 100 millioner. Bogen følger det danske par Freya og Magnus' farefulde og dramatiske flugt med deres to børn. For voksne læsere af litteratur, der sætter aktuelle problemer til debat.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. apr. 2022

af

af

Inger Nygaard Kaad

d. 29. apr. 2022

Fremtidsroman fra en tid, hvor store dele af kloden er blevet ubeboelig, og antallet af klimaflygtninge udgør over 100 millioner. Bogen følger det danske par Freya og Magnus' farefulde og dramatiske flugt med deres to børn. For voksne læsere af litteratur, der sætter aktuelle problemer til debat.

Første del i serien "Jordens klimaramte". Det anslås, at 216 millioner mennesker bliver nødt til at flygte p.g.a. klimaforandringer, og mange vil søge mod Europa. I denne roman vender forfatteren tingene på hovedet, for her følger man nogle få overlevende i Danmark, der efter en lang varmeperiode nu oplever istidens komme, og dermed bliver nødt til at flygte sydpå gennem et mennesketomt Europa uden afgrøder. Bogen har på skift Magnus og Freya som fortæller. De er et par og flygter sydpå med deres to børn fra det iskolde nord, fordi de tror, at de ikke vil kunne overleve endnu en vinter. Læserne er med på flygtningefamiliens dramatiske rejse og de dilemmaer, de står i.

Sikke en debut! Bogen er spændende og svær at slippe, og grebet med at gøre Danmark til et land, man skal flygte fra og ikke til, virker utrolig stærkt. Bogen sætter på mange måder fokus på det umenneskelige liv som flygtning. Den får i den grad læseren til at tænke over klimaforandringerne. Forfatteren er inde i sit stof, både når det gælder flygtninge og klima.

Disse bøger omhandler også klimafiktion: KlimalitteraturNaga og NagaDisse bøger omhandler også klimafiktion: Klimalitteratur og .