Bøger / skønlitteratur til børn / pegebøger

Malles år


Beskrivelse


Pegebog. Musen Malle passer dyreunger om foråret, om sommeren er hun ved havet, om efteråret høster hun, og om vinteren leger hun i sneen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. okt. 2002

af

af

Lis Eriksen

d. 9. okt. 2002

Malle har i efterhånden mange år været et godt bekendtskab for mange pege- og billedbogslæsere. Også denne pegebog vil blive et hit for børn fra 1 års-alderen. Illustrationerne er festlige og farveglade, overskuelige i billedernes opbygning, hvor hvert motiv er med en sort konturstreg - helt som vi kender det fra de tídligere Malle-bøger. Bogens titel hentyder til årets gang med ét dobbeltopslag for hver årstid, og på femte og sidste dobbeltopslag spørges: "Hvad kan Malle godt lide at lave hele året rundt?. Emnerne, der er valgt til at beskrive årstiderne er sammen med den enkle tekst helt i tråd med målgruppens univers. Bogen er forsynet med løft-flappen- og dreje-funktioner, hvor motiver kommer frem i to "kig-huller" ved at dreje på en skive. Naturligvis vil disse funktioner blive godt slidte, men det er min vurdering, at de vil holde til mange løft-og-kig. Bogen er i kraftigt pap i et stort indbydende kvadratisk format. Forsidebilledet er med Malle i centrum omkranset af en frise med små farverige motiver, der kan peges på og snakkes om. Bagsideteksten beskriver kortfattet bogens indhold og idé.


Kristeligt dagblad

d. 30. dec. 2002

af

af

Helene Moe

d. 30. dec. 2002



Informationer og udgaver