Bøger / skønlitteratur til børn

Malles bus


Beskrivelse


Billedbog. Malle kører til stranden i bus. På vejen samler hun sine venner op, indtil der ikke kan være flere i bussen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. dec. 2016

af

af

Louise Urban Andersen

d. 22. dec. 2016

To små, solide billedbøger om musen Malle, der tager vennerne med ud at køre bus og sejle. Henvender sig til de 2-4-årige.

Musen Malle tager sin ven, Gustav, med på sejltur i "Malles båd". De sejler en lang tur forbi et fyrtårn og en struds, indtil de kommer til det perfekte sted at kaste anker. Malle bader og dykker i vandet, hvor der er mange smukke planter og fisk, mens Gustav fisker. Gustav har heldet med sig og fanger en gummistøvle. De vender hjem efter en dejlig sejltur, da mørket falder på. I "Malles bus" går turen til stranden. Malle kører bussen og samler passagerer op på vejen, først Tanja, så Simon og Tilde. Til sidst stiger Gustav og Ejner på bussen, der begiver sig ud i den travle trafik, mens alle i bussen synger fællessang. Endelig når de frem til stranden, hvor der bliver leget, badet og spist.

Bøgerne er lavet i solidt pap, der er skåret ud som hhv en bus og et skib. Illustrationerne er som i de mange andre Malle-bøger farverige. Handlingen er i vanlig Lucy Cousin stil, simpel og let for målgruppen at forholde sig til.

Bøgerne er en del af Malle-serien "Malle elsker maskiner og fart", og de ligner de andre bøger i serien, der blandt andet tæller Malles gravko.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. okt. 2000

af

af

Bente Nielsen

d. 5. okt. 2000

Disse to nye bøger om den populære mus Malle er i det lidt store kvadratiske format uden flapper, som kendes fra f.eks. <K>Malle bager honningkager, 2000. De små, enkle historier handler om dagligdags begivenheder, som de fleste børn fra 2årsalderen kender til. I Malle skal i bad ringer det på døren flere gange på højst ubelejlige tidspunkter. I Malles bus leger Malle buschauffør og samler alle sine venner op ved de forskellige stoppesteder. Layoutet er det velkendte, hvor den korte tekst står med tydelige håndskrevne typer på venstresiderne. Illustrationerne er også tegnet i den sædvanlige stil med sin enkle, barnlige streg og klare, stærke farver. De mindste børn elsker de glade, positive figurer, hvis oplevelser og omgivelser giver stof til megen god hverdagssnak.