Bøger / skønlitteratur til børn / løft og kig

Malles jul


Beskrivelse


Billedbog. Malle har travlt med sine juleforberedelser, og han får mange overraskelser, der er gemt bag flapper. Malle holder jul sammen med sine gode venner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 2000

af

af

Lis Eriksen

d. 3. nov. 2000

I den vante enkle og klare stil med mange "overraskelsesflapper" følger vi Malles juleforberedelser frem til juleaften, hvor Malle holder jul sammen med sine gode venner. Illustrationerne er også, som vi kender dem fra de tidligere Malle-bøger - med skarpe, sorte konturer i en enkel, udtryksfuld streg, der er god at billedlæse for pegebogslæserne, og som følger og fortæller handlingen på en god måde, der gør bogen meget fin til bladrebog. Teksten er enkel med et par enkelte sætninger til hvert dobbeltopslag - det er en flot måde at fortælle overskueligt og samtidig med en god handling for vores yngste læsere. Forsideillustrationen vil få målgruppen til at gribe bogen, når de kommer for at hente god julelæsning. Bagsideteksten giver dels et kort resumé af handlingen og viser, hvilke Malle-bøger, der hidtil er udkommet. I formidlingen kan vi sagtens bruge flere julebøger for denne aldersgruppe.