Bøger / skønlitteratur til børn

Malthe kan alt muligt


Beskrivelse


Billedbog. Malthe kan alt, men har alligevel for travlt, da hans mor vil lære ham at binde snørebånd. Da én hans mange lege kræver, at han kan binde halerne på et uhyre sammen, må han alligevel hellere lige lære at binde snørebånd.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Torben Bråe Olesen

2007

Bogen sig til oplæsning hjemme eller i daginstitutionen for børn fra 4-5 år. Om man ligefrem kan lære at binde snørebånd ved at se på den tegnede trinvise instruktion, det ved jeg ikke, men man kan blive inspireret til at lære det ligesom Malthe; ved at prøve i virkeligheden.

Billedbogen er af tysk oprindelse. Billederne er lyse og venlige stregtegninger farvelagt med klare farver, hvert billede fylder et helt opslag. Personerne er tegnet enkelt, jovialt og genkendeligt. Tekstmængden er enkel og overskuelig, der er mest tekst på bagsiden, i hvert fald sammenlignet med øvrige sideopslag. Sproget er beskrivende, for der styres meget målrettet mod bogens pointe, som den voksne oplæser nok vil gennemskue hurtigt. Illustrator kendes senest for flere ting-finder-bøger, som fx Hvad sker der ved vandet?, 2007.

Pædagogikken er nok lidt forskellig fra Bind sløjfer, Alfons Åberg, hvor et anarkistisk kaos jo rammer far, da Alfons og de glade venner ikke kan stoppe med at binde snore sammen. Her er mor den kloge og afventende, der får ret. De to bøger kan supplere hinanden, og det er nok Alfons Åberg-bogen, der bliver stående som klassikeren.

Bogen er anvendelig til aldersgruppen og fungerer fint indenfor egne rammer.