Bøger / skønlitteratur / roman

Mambo i Chinatown


Beskrivelse


Charlie Wong skifter jobbet som opvasker i Chinatown ud med et som receptionist på en danseskole, og nye muligheder åbner sig for hende. Hun holder dobbeltlivet skjult for sin traditionelle kinesiske far men får langsomt mere tro på sig selv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. feb. 2015

af

af

Dorte Tissot Hansen

d. 2. feb. 2015

Kvinder i alle aldre, der holder af gode underholdende romaner med blik for mødet mellem forskellige kulturer, og fokus på en ung kvindes udvikling og forelskelse, vil elske denne bog.

Forfatterens anden roman. Hun er nu bosat i Holland, men kom til USA fra Hong Kong som 5-årig. I romanen arbejder Charlie Wong som opvasker på den restaurant, hvor hendes far laver nudler. Charlie og hendes lillesøster Lisa bor i New Yorks Chinatown, og deres far holder meget på de gamle kinesiske traditioner. Deres mor var en kendt kinesisk ballerina, og da Charlie får arbejde som receptionist på en danseskole, bliver der mulighed for at forfølge drømmen om at danse, selv om hun må leve et dobbeltliv og holde dansen skjult for sin far. I takt med at Charlie udvikler sig, bliver hendes søster Lisa imidlertid mere og mere syg af en mystisk lidelse.

Velskrevet underholdende roman med en bred målgruppe og en fin spændingskurve, der fastholder læseren og gør bogen svær at lægge fra sig. Om immigration, kultursammenstød og en kvindes udvikling fra grim ælling til smuk svane.

Ligger fint i tråd med forfatterens debutroman, der også handler om fattige kinesiske indvandrere i New York. Også Lisa See har i Pigerne fra Shanghai beskrevet kulturmødet mellem kinesiske indvandrere og det amerikanske samfund, men i en historisk ramme, hvor denne er mere nutidig.



Informationer og udgaver