Man kan jo ikke tage sig af alting

Romanen appellerer til læsere med interesse for debutanter og moderne dansk litteratur. Det er ikke til at afgøre om det mest er en ungdomsroman eller voksenroman - kan læses af begge målgrupper. Forside og illustrationer signalerer ungdomsroman, hvilket kan afholde nogle voksne læsere fra at snuppe bogen på hylden.

Roman om tenagepigen Gritt, hvis forældre skal skilles efter at faren er faldet for hendes bedste venindes mor. Inge Duelund Nielsen indvæver surrealistiske hændelser i et ellers genkendeligt miljø; efter skilsmissen begynder Gritts mor at skrumpe indtil hun er så lille, at hun må bo i et dukkehus. Senere skrumper faren og Gritt forsøger at føre de to sammen igen. Stemningen er let og morsom. IDN har en master i børnelitteratur og har bl.a. skrevet to billedbøger. Dette er hendes debut for voksne.

Ligner stilistisk den franske klassiker Dagenes skum, nyoversat i 2012, af Boris Vian, hvor det svære (sygdom og død) ligeledes eksemplificeres i et surrealistisk miljø. Forældre-barn-relationen oplevet gennem barnet er skildret i en del romaner, hvor især Til T af Suzanne Brøgger, 2013, og Hovedløs sommer af Erling Jepsen, 2011, er eksempler på romaner med en anderledes fortællestil. Brøgger og Jepsen er etablerede navne, hvorfor anskaffelse må bero på efterspørgslen efter danske debutanter.

Fantasifuld roman om en skilsmisse oplevet gennem barnet. Historien er sød i ordets bedste forstand og de surrealistiske elementer klæder den ellers velkendte tematik.

Læs hele vurderingen