Man skulle nok have været der

Da Tue mister sin lejlighed, nægter han at vende retur til familien i Skive. Han låner en sofa hos kollegaen Victoria og hendes mor, men Tue har svært ved at begå sig i overklassefamilien. Dette er 3. del af Thomas Korsgaards socialrealistiske serie om Tue. For alle læsere af nyere dansk litteratur.

17-årige Tue er flyttet til København, men er blevet smidt ud af sin lejlighed. Han sælger avisabonnementer om dagen, og om natten sover han på gaden. Han får midlertidigt ophold hos kollegaen Victoria og hendes mor, men hans forsøg på at passe ind i den københavnske overklassefamilie mislykkes, og snart står han igen på gaden. Seriens første bind er Hvis der skulle komme et menneske forbi.

En rå, humoristisk og tragisk fortælling om at falde udenfor alle fællesskaberne, at være rodløs og ikke høre hjemme. Tues kluntede og mislykkede forsøg på at passe ind i overklassefamilien, et miljø hvor han ikke kender de sociale spilleregler, er på én gang pinagtige, hjerteskærende og hylende morsomme. Romanen er delvis selvbiografisk. Thomas Korsgaard skriver bare bragende godt.

Det er oplagt at sammenligne med Erling Jepsens forfatterskab, hvori man finder samme kombination af det tragikomiske og det tragiske. Her kan fx nævnes Kunsten at græde i korSus. Kan også sammenlignes med Jonas Bengtssons socialrealistiske roman Sus, som dog ikke rummer den samme humorDet er oplagt at sammenligne med Erling Jepsens forfatterskab, hvori man finder samme kombination af det tragikomiske og det tragiske. Her kan fx nævnes Kunsten at græde i kor. Kan også sammenlignes med Jonas Bengtssons socialrealistiske roman , som dog ikke rummer den samme humor.

Læs hele vurderingen

Overbevisende og rørende afslutning på Korsgaards eminente trilogi om Tue, som nu er 17 år og forsøger at finde fodfæste i København. Afslutningen på Thomas Korsgaards anmelderroste trilogi flytter ha...

Læs anmeldelse