Det er en samling korte, stramme, ofte pointerede noveller, Peter Mouritzen her byder på. Det kan være en historie fra engang i halvtredserne, titelnovellen, hvor et par drenge får sneget sig ind for endelig at se en film forbudt for børn - og med filmen i hovederne fra biografmørket træder ud i en blodig, forandret verden. Eller det kan være "Masken og maskinen", en historie om den unge mand på jagt efter endnu et trofæ i rækken, først føle på et bryst, så trække i en tangatrusse, så hele kvindekroppen som sidste station. En ung kvinde åbner overraskende døren for ham, her er slutningen så åben, bliver det forbrydelse eller forløsning? Nogle forløb kan være ganske hverdagsagtige, som "Møgbold", hvor en ung mand har scoret en pige en aften, han forhindrer en ung mand i at tage sit liv, tager ham med sig hjem til pigen, der alt for godt kender selvmordskanditaten! Eller det kan være en mystisk verden, læseren drages ind i, et sugende forløb som i den længere novelle "Villa Rosa", der er en af samlingens bedste. Med mange unge mennesker i hovedrollerne og enkelhed i forløbet kan novellerne læses fra folkeskolens ældste klasser - og af alle yndere af en velfungerende novellesamling fra Mouritzens sikre hånd.