Ana Pauca har mistet sin mand og sine sønner i den spanske borgerkrig, kun én lever: sønnen Jesus, der sidder i fængsel et sted "i nord". En dag forlader Ana sit hus for at gå den lange vejtil sønnens fængsel; hendes eneste rejsebagage er et mandelbrød, hun har bagt til sønnen. Hendes rejse varer uendeligt længe, undervejs møder hun repræsentanter for såvel de udskudte som for demagthavende, og Anas rejse mod nord bliver en erkendelsens rejse. Da hun når frem, er sønnen død, Ana selv er døende, og hun møder sin død på sønnens grav. - Det er en enkel historie, der kan læses"naivt" som en beretning om et skrøbeligt menneske, der udstår det utrolige fordi hun er besat af vilje. Men bogen har flere muligheder. Den er - som Det kødædende lam et billede af Spanien, detFrancos Spanien, Anas familie forgæves bekæmpede. Og den indbyder til fortolkende læsning, fuld af Kafka-agtige scener - ikke mindst fra et cirkus, Ana er tid rejser med - som den er. Somforgængeren er romanen stilistisknoget særpræget, en slags syngende prosa, og bogen bliver ikke en sag for de mange. Men for den læser, der går ind i bogens verden med åbenhed, er den en intens ogsmuk oplevelse, sent glemt, med klassikerens muligheder i sig. - Lars Bonnevies oversættelse synes at yde teksten fuld retfærdighed.