Bøger / skønlitteratur / roman

Manden der ikke ringede


Beskrivelse


Sarah og Eddie mødes tilfældigt og forelsker sig hovedkulds i hinanden. De tilbringer syv dage sammen i en lykkerus og planlægger en fælles fremtid. Først skal Eddie lige på ferie, men han ringer ikke tilbage. Er der noget, de ikke har fortalt hinanden?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. juli 2018

af

af

Lone Krøgh

d. 20. juli 2018

Sarah og Eddie mødes tilfældigt og forelsker sig straks i hinanden. De næste syv dage er de uadskillelige i en frydefuld boble af lykke, men så må Eddie afsted og lover at ringe. Det gør han ikke, og Sarah sætter alt ind på at finde ud af hvorfor. En charmerende og romantisk kærlighedshistorie af de helt store.

For 19 år siden næsten flygtede den unge Sarah fra Gloucestershire til Los Angeles efter en tragisk ulykke. Hvert år tager hun tilbage til England på årsdagen for ulykken, og i år møder hun en mand på ulykkesstedet. Han hedder Eddie og er som hun sidst i 30'erne, og de falder pladask for hinanden. Den næste uge tilbringer de hos Eddie, hvor de nyder livet og hinanden og lægger planer for en fælles fremtid; Eddie skal lige på en længe planlagt ferie først. Sarah er fraskilt og klar til at lægge USA bag sig, og den livskloge og varme Eddie er hendes drømmemand, så da han ikke ringer efter ferien, forstår hun ingenting. Hun sætter himmel og jord i bevægelse for at finde ham, for hvorfor svigter han deres kærlighed? Er der mon noget, de ikke har fortalt hinanden? Første roman af engelske Rosie Walsh.

Overrumplende, velskrevet og underholdende kærlighedsroman, som romantikere gerne lader sig opsluge af. Synsvinklen ligger mest hos Sarah, men også hos Eddie, og undervejs bliver handlingen effektfuldt twistet et par gange. Yndig forside.

Læses på linje med underholdende romantikere som fx Jojo Moyes og Liane Moriaty.