Den klassiske westerntegneserie over dem alle genopfindes som mere alvorlig serie i dette helt særlige album med Lucky Luke. For unge og voksne læsere.
Det første album med cowboyen, der er hurtigere end sin egen skygge, udkom på dansk i starten af 1970erne. Siden da er der kommet et album om året, og i store træk er alt faktisk ved det gamle. Det er dog ikke tilfældet med dette album, der da også kaldes "et ekstraordinært eventyr med Lucky Luke". Præcis som vi også har set det med Splint og Co, så er det her, diverse tegneserieskabere får lov til at genfortolke og lege med klassiske figurer uden at skulle bekymre sig om kontinuitet eller børnevenlighed. Lucky Luke ankommer til en korrupt by, hvor et diligencerøveri bliver begyndelsen på et farligt eventyr.
Et noget mere alvorsfuldt album med Lucky Luke. Dog stadigvæk fyldt med referencer til hovedserien blandt andet i kraft af Lukes forgæves forsøg på at finde noget tobak. En klar reference til den nu ikke-rygende helt i hovedserien. Farverne er nedtonede, og tegningerne tættere på realisme end normalt. Især voksne læsere vil more sig over at se deres barndomshelt i en mere moden udgave. En rigtig western med revolvermænd, nævekampe i saloonen og indianere.
Operation flagermusLeopardkvinden og Leopardkvinden er titlerne på de to bedste ekstraordinære eventyr med Splint og Co. Dette album kan sammenlignes med de toOperation flagermus og er titlerne på de to bedste ekstraordinære eventyr med Splint og Co. Dette album kan sammenlignes med de to.