Manden der ville være skyldig

Henrik Stangerup har som romanforfatter den udmærkede evne, at han forstår at skabe debat; hans nye roman vil formodentlig skabe endnu større debat end de foregående. Bogen foregår engang i 80erne, men det er ikke nogen egentlig fremtidsroman, dertil ligner den nutiden for meget. Den handler om en forfatter, der i begyndelsen af 70erne skrev et par romaner, men nu er udtørret som skribent og ernærer sig som medarbejder i det offentlige sprogrensningsinstitut, der laver sproget om til slogans, der kan indoktrinere befolkningen. Han bor med sin kone og barn i en superblok, hvor alle på bedste spejdermanér hjælper alle, hvor alle går til aggressionsbekæmpelse og ellers dyrker japanske minitræer. En dag går han amok i denne frysende og sterile atmosfære og slår sin kone ihjel. Efter indlæggelse på en psykiatrisk afdeling bliver han kort tid efter udskrevet, fordi man finder ud af, at han har været lidt uligevægtig. Begreber som straf, skyld og soning findes ikke, han er fri, menføler sig umyndiggjort, ikke mindst da han ikke kan få sin søn igen det kræver et specielt børnecertifikat). Romanen er en præcis og indgående analyse af den afmagt individet kommer ud for i et samfund, der har frataget mennesket dets naturlige muligheder. Det er en overrumplende og skræmmende bog.

Læs hele vurderingen