Bøger / skønlitteratur / digte

Manden i takes der forvandler


Beskrivelse


Digte om musik- og filmbranchens hurtige liv, hvor det medieskabte billede konkurrerer med virkeligheden. Elguitarer, takes og frames veksler med drømme i en hårdkogt og sårbar dansk-engelsk stil med mange fortolkningsmuligheder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. maj 2015

af

af

Erik Elkjær Koch

d. 22. maj 2015

To håndgjorte digtudgivelser til alle, der interesserer sig for eksperimenterende lyrik.

"Electric L.", i A6-format, udkom i 2011. "Manden i takes der forvandler", en langbog med målene 10,5x29,7, udkom i 2012. Begge bøger er håndlavede og leveres i kartonlomme. Digteren Bue P. Peitersen står bag bogdesign, layout og artwork. I "Electric L." blandes et westernspor fyldt med prustende heste, lædersadler, bål og vrinskende sjæle ("en så ensom ulv/ sat op på ryggen/ af arabisk temperament") med et elektrisk guitar-spor med scene, akkorder, strenge og rusmidler. I "Manden i takes der forvandler", opbygges en mand med kanyler, makeover og de rette kameraindstillinger, til han "shiner" og går på scenen. Samlingen kan læses som en fortælling, da udtryk og personer (girl 1 og 2) går igen, og en handling opleves gennem påvirket tilstand. Engelsk, dansk og ord fra musik- og filmbranchen blandes i begge bøger. Peitersen modtog Bukdahls Bet, Den smalle litteraturpris 2013, for "Manden i takes der forvandler".

Digtene er svært tilgængelige, men vil for den rette læser være interessante både sprogligt, som læseoplevelse og analyseobjekt. Der er en distance, men samtidig en sårbarhed i det flimrende sprog.

Kan sammenlignes med andre vindere af Bukdahls Bet, som fx Notes for soloistsFabrikken falder af Cia Rinne fra 2009 og Fabrikken falder af Amalie Smith fra 2010Kan sammenlignes med andre vindere af Bukdahls Bet, som fx Notes for soloists af Cia Rinne fra 2009 og af Amalie Smith fra 2010.