Spil / computerspil

Maneater


Beskrivelse


Actionspil. I syv store åbne havområder kan spilleren udforske de undersøiske miljøer, løse missioner og snuppe en lystsejler eller en windsurfer, som snack, når sulten melder sig.

Emneord


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. maj 2020

af

af

Henrik Schou

d. 12. maj 2020

Da din mor bliver dræbt af fiskere lykkes det dig, en hajunge, at undslippe. Mødet med fiskerne efterlader dig med et vansirende ar over ryggen og finnen, men også med et hajhjerte fyldt med en eneste følelse: hævn. Blodig hævn! Fra 14 år.

Maneater er et open world rollespil, hvor spilleren styrer en tyrehaj. Først som unge, men som spilleren æder fisk og mennesker vokser den sig større for til sidst at være en mega dræbermaskine. Spillets åbne undervandsverden består af 7 områder, med masser af byttedyr, missioner og skjulte ting. Fjenderne er andre rovdyr og ikke mindst hajjægere, der bliver tilkaldt, hvis man holder ædegilde blandt strandgæsterne.

Spillet er blodigt. Men heldigvis er den voldsomme og blodige action pakket godt ind i velfungerende humor. Det hele er præsenteret med et glimt i øjet og muntert kommenteret af Chris Parnell (bl.a. Rick & Morty). Til trods for mange missioner og farlige rovdyr at kæmpe imod, så viser det sig at en hajs dagligdag er en kende ensformig. At æde 10 slags af den ene eller den anden type fisk, føles mere som arbejde end fornøjelse, især fordi spiloplevelsen skæmmes af både kontrollen og elendig AI. Grafikken er middelmådig, men den har sine lyspunkter. På engelsk. PEGI 18.

Der er mange open world actionspil, men det eneste andet jeg kan komme på, der har en haj i hovedrollen, er Jaws unleashed (Playstation 2).