Bøger / skønlitteratur / romaner

Mange små løgne


Beskrivelse


56-årige Maja bor i Måneby, hvor hun går med aviser og passer sin neglesalon. Da økonomien er svær at få til at hænge sammen, søger hun en stilling som kirkegårdsleder. Der sker vel ikke noget ved at lyve om, hvor grønne ens fingre i virkeligheden er? For læsere af feel good-romaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. apr. 2022

af

af

Mette Balle Christensen

d. 22. apr. 2022

56-årige Maja bor i Måneby, hvor hun går med aviser og passer sin neglesalon. Da økonomien er svær at få til at hænge sammen, søger hun en stilling som kirkegårdsleder. Der sker vel ikke noget ved at lyve om, hvor grønne ens fingre i virkeligheden er? For læsere af feel good-romaner.

Maja bor i en lejlighed i boligkomplekset Åsen, som hun knap har råd til. Seks dage om ugen står hun tidligt op og passer sin avisrute. Bagefter passer hun sin neglesalon, hvor byens kvinder er glade for at komme. Maja opfordres af en bekendt til at søge en ledig stilling som kirkegårdsleder, og da Maja har brug for pengene, prøver hun lykken. Stillingen kræver, at man har lidt grønne fingre og et kørekort. Maja har ingen af delene, men det kommer hun til at sige, at hun har, til præsten. Maja får stillingen, og hun er derfor nødt til erhverve sig et kørekort og få sat skik på sin kolonihave. Heldigvis har hun gode venner, som hjælper med haven, og pengene til kørekortet skaffer hun ved at have en tidligere veninde boende. Veninden er en gammel skolekammerat og i den tid, hvor de to kvinder bor sammen, dukker gamle ting og hemmeligheder fra fortiden op.

En velskrevet og hyggelig feel good roman. Sproget er let og tonen humoristisk. Det er forfatterens tredje bog, der foregår i den fiktive svenske by Måneby, men kan læses selvstændigt.

I samme genre findes fx Knuste æg og hjerter : en helt umulig påske, som også foregår i Sverige.