Bøger / skønlitteratur til børn

Mange ting forandrer sig


Beskrivelse


Billedbog. Vand bliver til is, skygge til sol, humøret kan skifte, og en lille pingvinunge vokser sig større. Det eneste, der ikke forandrer sig, er moderens kærlighed til sin unge.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. mar. 2000

af

af

Inger Aarup-Kristensen

d. 30. mar. 2000

Mary Murphys pingvinbøger får mig til at mindes mine gode stunder i selskab med Per Holm Knudsens billedbøger f.eks. Den lille blå bil. Det skyldes, at Murphys bøger har en lige så let handling og lige så enkle illustrationer. Illustrationerne er også, som i Holm Knudsens bøger, holdt i klare farver, og der er hovedsagelig brugt grundfarver, så bogen kan, som en sidegevinst, bruges til indlæring af farvernes navne. Ellers er hensigten med denne tredje bog om de to pingviner, at lære helt små børn, at tingene forandrer sig. Vand bliver til is, skygge til solskin og den lille pingvin-unge vokser sig større. Det eneste, der ikke forandrer sig, er kærligheden mellem moderen og hendes barn, som det ses på sidste opslag. – Alt i alt en sød og lærerig bog for de 1-3-årige.



Informationer og udgaver