Bøger / faglitteratur / erindringer

Manifest for kvinder


Beskrivelse


Forfatteren opfordrer - med udgangspunkt i eget liv og egne livsvalg - moderne kvinder til at være med til at præge den ny bølge af kvindebevægelse med omdrejningspunkt i holisme, feminitet, lighed og kærlighed.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. mar. 2019

af

af

Hamide Kara

d. 28. mar. 2019

Et manifest med opfordring til ny bølge i kvindebevægelsen. Henvender sig især til kvinder som savner litteratur om kvinders univers og ståsted idag.

Forfatter Birgitte Baadegaard skriver om kønnenes forskelligheder og samspil og mener, at smerte er blevet kvinders følgesvend. Baadegaard oplever at mange kvinder har et uforløst indre, behov for mening i både arbejde og med familien samt længsel efter nærhed og samvær for ikke at stå alene med egne tanker. Over 3 dele med overskrifterne "I dit 'hvis' bliver du ét med Mørket", "Også i Mørket er du" og "Jeg favner, og jeg fylder" skriver forfatteren, med erfaringer fra privatliv og rejser, at antallet af kvinder med depression, spiseforstyrrelser og angst stiger, da flere kvinder oplever psykisk ubalance pga. omverdenens forventninger. "I vores berettigede kamp for uafhængighed og selvstændighed er vi ubevidst blevet slavinder. Slavinder af livsvilkår, som ligger langt fra vores hjerter.".

En direkte, ærlig og tankevækkende bog om hvordan man opnår harmoni med sig selv og omverdenen. Med personlige livserfaringer og åndelig indsigt føres læseren ind i et univers, hvor afstand mellem hjerte og sjæl er forkortet. Bogens sprog er letforståeligt og nutidigt. Bogens titel passer fint til indholdet og valgt da "manifest" ifølge forfatteren er visionært, kærligt og rummeligt.

En anden titel som beskriver emner indenfor køn og bl.a. byder på den feministiske teori og politiks fundamenter er: Er der spor?.


Information

d. 23. aug. 2019

af

af

Tone Frank Dandanell

d. 23. aug. 2019


Nyt aspekt

Årg. 52, nr. 2 (2020)

af

af

Kirsten Dietrich

Årg. 52, nr. 2 (2020)