Manilagaleonen

Romanen byder på en ganske spændende og ret så udspekuleret omgang labyrintisk læsning med pluk og motiver mange steder fra. Her er krig og kærlighed, traditionel sørøverhistorie, genkendelige pubertetsbesværligheder med bøvl med sig selv og forældrene, mystik og eventyr og rappe sceneskift som i et hektisk computerspil. Læst som et eventyr, som et postulat om en større sammenhæng i tilværelsens mangfoldighed, leverer romanen i et velklingende og frit flydende sprog god og spændende underholdning for læsere fra 6.-7. klasse. Men postulatet virker ikke overbevisende, og sammenhængen falder ind imellem så kunstigt og konstrueret ud, at det næsten bliver komisk. Michael i 1999 og Gabriel i 1699 er identiske personer, men samtidig afdækker historien, hvordan den ene blev far til den anden - og den anden til den ene. De griber hyppigt afgørende ind i hinandens liv og skæbne. Drengene er 15 år. Nutidens Michael er medhjælper for sin tryllekunstnerstedfar og sin sindslidende healermor og vildt betaget af lidt ældre Maria. Gabriel er i 1699 med som spion på et dramatisk og blodigt sørøvertogt i Vestindien. Det giver mange bolde i luften at holde styr på for læseren - og for den alvidende fortæller.

Læs hele vurderingen