Bøger / skønlitteratur / dramatik

Manson


Beskrivelse


Med udgangspunkt i Charles Manson og hans kults bestialske drab på filmskuespillerinden Sharon Tate og hendes selskab i 1969 fremføres med Charles Manson som en Kristus figur en meget voldsom og personlig religionskritik af monoteismen. 11 roller (6 mænd, 5 kvinder), 5 scener/locations. Varighed: Ca. 2 timer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. nov. 2011

af

af

Torben Wendelboe

d. 28. nov. 2011

Dramaet henvender sig til et publikum med interesse for den nye danske dramatik.

Jokum Rohde tager i dette drama udgangspunkt i kultlederen Charles Manson og hans såkaldte Families voldsomme drab på filmskuespillerinden Sharon Tate og hendes selskab i USA i 1969. Men Rohde lægger en afstand til begivenhederne ind ved at flytte drabet til den russiske fantasistad Metropolis med den mulighed for at forvrænge og løsrive begivenhederne fra historien, som det giver ham. I dramaet fremtræder Charles Manson som en figur af dimensioner som Kristus, og i en meget kontroversiel scene lader Rohde Manson fremstå som Kristus i en lang tour de force af en monolog. Slutbillederne viser Manson genoplive Sharon Tate fra de døde, så her er tale om en personlig og voldsom version af den grumme historie. Dramaet er ikke en fremstilling af en massemorder som en guddom - men en stærk religionskritik af monoteismen i en meget personlig form. Et kontroversielt og meget overbevisende stykke moderne voldsomt teater, der viser Rohde som en uforfærdet dramatiker med fuldt styr på sine virkemidler og med frygtløs konsekvens.

Dramaet ligger i forlængelse af Jokum Rohdes øvrige som Pinocchios aske, 2005, Darwins testamente, 2009, og Rød Oresti, 2009, og kan anvendes fuldt ud som disse.

Voldsomt og personligt udspil fra en af de centrale dramatikere i den nye danske dramatiske bølge.