Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Marabuens støvle


Beskrivelse


Krimi. Den tyggegummielskede privatdetektiv Kwiatkowski påtager sig for 23. gang en indviklet sag. Hvem saboterer filmselskabets optagelser til en ny detektivfilm og stjæler filmproducentens håndrullede cigarer og hvorfor?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 2016

af

af

Marion Tirsgaard

d. 4. nov. 2016

Filmoptagelserne til en ny detektivfilm bliver saboteret. Heldigvis kommer den tyggegummityggende privatdetektiv Kwiatkowski på sagen. 23. bog i den sjove og letlæste krimiserie 'En sag for Kwiatkowski'. Læs den, hvis du er mellem 9 og 11 år, kan lide krimimysterier og gerne vil læse en sjov bog.

Filmland Studio er ved at optage en detektivfilm med Maximo i hovedrollen, men der er nogle, der saboterer filmoptagelserne og stjæler filmproducerens håndrullede cigarer. Kwiatkowski opdager til sin overraskelse, at filmselskabet har hyret amatør-detektiven Walter Ølgård som rådgiver. Walter Ølgård, der efter Kwiatkowskis mening ikke kan skelne en kaffeplet fra et fingeraftryk! Det er forfatterens 23. bog om drengedetektiven Kwiatkowski. Bagerst i bogen er en beskrivelse af alle bind i serien, så man kan holde styr på, hvilke man har læst.

Serien om Kwiatkowski fortsætter i vanlig stil i dette 23. bind. Det er en sjov og lidt gammeldags krimi med den karakteristiske hovedperson, der aldrig synes at blive ældre og som strør om sig med lidt gammelkloge detektivbetragtninger. Det er en sjov og spændende krimi, der aldrig bliver uhyggelig. Bogen er let at læse, da den er sat med store skrifttyper, har overskuelige sider og humoristiske illustrationer i gråtoner.

Milli & Magnus - den forsvundne baronStor jagt på små fisk er 1. bog i en ny letlæst krimiserie af samme forfatter. En anden letlæst krimiserie til de 9-12-årige er fx Martin Widmarks "LasseMajas detektivbureau" Stor jagt på små fiskMilli & Magnus - den forsvundne baron er 1. bog i en ny letlæst krimiserie af samme forfatter. En anden letlæst krimiserie til de 9-12-årige er fx Martin Widmarks "LasseMajas detektivbureau" .