Marble

Kunstroman, der leger med form og struktur. For læsere af moderne dansk litteratur.

Efter et par digtsamlinger romandebuterer Amalie Smith (f. 1985 uddannet fra Forfatterskolen og nu studerende på Kunstakademiet) med denne roman om former og materie. Hun krydsklipper mellem hovedpersonen Marble, en marmorskulptur fundet i jorden, som materialiserer sig som kunststuderende anno 2014, og den danske billedhugger Anne-Marie Carl Nielsen og hendes ophold i Athen i 1903. Marble rejser også til Athen, skriver til en veninde i New York, fotograferer, filosoferer og interesserer sig for 3D-animering og dykkersyge.

En sprogligt gennemarbejdet hybridroman, hvor prosaen er klar og rolig og sætningerne korte og præcise. Temaerne farve og form, tid og rum samt liv og død er gennemkomponerede og stringente, men som læser forbliver man alligevel mestendels uberørt af marmoren, hvidheden og farvelæren, og heller ikke romanens dialoger åbner læsningen.

Hybridformer finder man fx også hos Pablo Llambia og Eva Tind Kristensen, og selv siger Amalie Smith, at hun også er inspireret af digtere som Lars Skinnebach og Theis Ørntoft.

Læs hele vurderingen

Kærlighed, kunsthistorie, græske marmorstatuer og computer-animation fletter sig sammen i Amalie Smiths bemærkelsesværdige debut som romanforfatter. Omslaget på Amalie Smiths roman er lige så hvidt, g...

Læs anmeldelse